Fra St. Maarten til Bitter End

 Fra St. Maarten til Bitter End

Siden festen på St. Maarten, afslutningen på Heineken Regattaen og har vi nu sagt farvel til St. Maarten. Vi har haft en stor oplevelse i at deltage i et af verdens største events til søs.

 

 

Det er bare noget andet at sejle kapsejlads herovre, og især Heineken. Det hele er godt organiseret. Der er fest hver aften fire forskellige steder på øen. De bliver vildere og vildere, for  til sidst at afsluttes med et kæmpe brag af en fest. Vi, Michael, Lukas, Mathias og jeg, var helt oppe foran. Det var vildt. Høj musik pumpende ud af højtalerne. Red Foo, bandmedlem i LMFAO, på scenen med så meget krudt i røven at han ville kunne sætte gang i en hvilken som helst begravelse, uden større vanskeligheder. Alt det krydret med en sort nattehimmel gennemboret af tusinder af stjerner. En helt fantastisk oplevelse der uden sammenligning er en af de bedste jeg har haft. At der så var kamp oppe foran, for at holde vores pladser, så meget, at man skulle tro der stod en sur flok han-næsehorn bag ved os. At Red Foo sprøjtede mere end 6 flasker champagne ud over os, og at Mathias blev væk fra mig og ikke gav lyd fra sig før jeg så ham ligge og boble i rørkøjen. Det er bare ekstra krydderi ovenpå.

 

Under stævnet har vi ikke haft tid til så meget andet end at sejle kapsejlads. Vi har befundet os på marinaen i Simpson Bay og stort set ikke været andre steder. Derfor besluttede de fleste ombord, at vi, mandag, skulle se øen. St. Maarten der er delt mellem Frankrig og Holland, hvor der på den ene side betales med dollars og på den anden side betales med euro. Det er en utroligt flot ø, med høje bakker, beklædt med et grænt dække af planter, buske og træer. Over hele øen er der frodigt og grønt. Vandet står i skærende kontrast, med dets tyrkise farve. Havet glimter hele vejen rundt om øen, og indimellem kommer en hvid sandstrand til syne.

 

Vi kørte øen rundt, først til Oyster Pond, dernæst til Orient beach for at bade og slutteligt ned til Maho Beach, hvor bølgerne slår ind i takt med, at flyene lander lige hen over hovedet på turisterne der bade i vandkanten. Vi fik ikke set nogle store fly lande. Men dagen efter var vi på pletten og tog revenche. Vi fik set den største af dem alle, lande på øen. En Boing 747. Der er en stor maskine, når den kommer susende lige henover hovedet på en.  

 

 

Vi ligger nu i British Virgin Islands, ved en ø der hedder Virgin Gorda. Vi ligger i Bitter End Yacht Club. Her er en helt vildt hyggelig stmening. En stemning der er svær at forklare. Der er ro og fred. 

 

Vandets stille klukken mod båden og strandkanten gør, at man med det samme, man rammer kajen, føler en helt anden form for ro falde over en. Når chikaderne tændes om natten, falder man i søvn til deres musik. Det er rigtigt lækkert.