Det sidste kapitel af det caribiske eventyr
Der har været stille et stykke tid her på bloggen. Grunden
til det skal findes i at der er sket rigtigt meget og at der hele tiden har
været noget at lave. Nu hvor vi er kommet over Antigua Sailing Week og er
sejlet tilbage til St. Maarten, er der blevet mere tid og plads til
refleksioner omkring turen vi har været på. Refleksioner over hvad vi egentligt
har været igennem.
1700 sømil har vi tilbagelagt, hvilket er mere end den
gennemsnitlige sejler får sejlet i Danmark på flere sæsoner. Vi har haft 24
stop på 7 uger. Vi har sejlet fra Puerto Rico i nord til Grenada i syd, hvilket
udgør størstedelen af den caribiske ørække. Så vi har været vidt omkring og set
meget mere end vi havde turde håbe på. Vi har lavet mad under meget svære
forhold, blandt andet med 3 meter høje bølger og 30 graders krængning på båden
og selv der fik vi mad der både smagte og fyldte nede i maven. Alt i alt har vi
oplevet meget mere end man kan skrive på en blog uden at den bliver langtrukket
og kedelig. Så det lader vi være med.
De sidste 10-14 dage er blevet brugt på at gøre både race
klar og sejle Antigua Sailing Week. Et af de mest prestigefyldte og
traditionsrige stævner i Caribien. Her mødes klassiske yachts og moderne
fartmaskiner til kapsejlads langs Antiguas sydkyst. Hvilket farvand at sejle i!
Solskin, 8-10 sekundmeter og en kystlinie der kan og skal bruges til ens egen
fordel. Det er helt fantastisk. Det samme med besætningen ombord under stævnet.
Det endte med at blive et af de bedste teams der har været ombord på Essex
Girl.
I starten skulle vi lige finde hinanden, men som stævnet
skred frem gik det bedre og bedre og vi sluttede af med at tage den samlede
sejr i den sidste sejlads af stævnet, hvilket var til stor glæde for Jan, vores
kaptajn. Så fordækket er klar til næste år..:-D
Nu sidder vi her på St. Maarten og tager hul på de sidste
dage af dette to måneders eventyr. Hjemme venter hverdagen. Om det er godt
eller skidt er svært at sige. Men vi glæder os så småt til at komme hjem.
Mathias og jeg siger tak til alle vi har mødt, til alle der
har været med til at gøre turen ombord på Essex Girl til noget helt specielt.