Blogindlæg – St. Vincent og tun
Siden vi forlod Union Island har der været cruising på
menuen. Vi er ved at lade batterierne op til Antigua Sailing Week. Vi har ordnet
nogle praktiske gøremål, blandt andet at tømme båden for dåsemad. Det er
ufatteligt hvad man kan få ud af indholdet i de forskellige dåser, og hvor
langt fra udseendet af maden på emballagen afviger fra indholdet. Det er
skræmmende. Vi har fået nogle virkeligt gode retter og nogle mindre gode.
Efter Union Island har Essex Girl været et smut forbi St.Vincent. Stedet hvor en bustur ikke er en normal bustur. Vi fik ihvertfald en
tur for livet. Der var høj musik, tonede ruder, alt for mange mennesker krydret
med høj fart og hasarderede overhalinger var noget nogle af os kunne lide.
Andre kunne ikke lide turen, men Mathias, Lukas og Jeg, vil gerne have denne
form for buskørsel til Danmark. Det var en fed oplevelse. Det samme var
Kingstown. En by, der er langt fra det vi kender fra Europa. Rendestene langs
gaderne. Åbne boder på gaden med alt lige fra kokosnødder til damer. Der sker
noget på gaderne. Det var meget kontrastfyldt i forhold til de forgangne dage,
hvor tempoet har været lavere.
Næste stop efter Kingstown var som taget ud af en Pirates of
the Caribbean film. Rettere sagt, vi sejlede lige ind i Port Royal, eller
stedet hvor optagelserne har fundet sted. En sjov oplevelse selvom det snart er
ti år siden filmene blev optaget.
St. Lucia. Stedet hvor Essex Girl startede sit karibiske
eventyr. Efter en nat, med ulidelig varme, en stank af sved og banken i
bølgerne kom vi frem til Marigot Bay. Det blev dog kun til et kort visit, for
dagen efter sejlede vi mod Rodney Bay. 10 minutter efter sejlene blev hejst,
var der en tun på krogen. Vel og mærke på det blink, Lukas og jeg selv har
lavet ud af et par kroge, et Heineken flag og et gammelt slidt blink som base. En pæn tun på 5 kilo blev, efter lidt kamp, hevet ombord. Den blev lavet
om til et festmåltid samme aften.
Idag har vi været på tur rundt på St. Lucia. En ø hvor man
kører i den forkerte side, hvilket har givet mig (Martin) lidt sved på panden,
eftersom jeg kørte bilen. Det har givet anledning til nogle sjove manøvrer i
løbet af dagen. Vi har kørt øen tyndt og fået kakao frugter med hjem i bagagen.
Nu ser vi frem til at få sejlet de sidste sømil op til
Guadeloupe, så forberedelserne mod Antigua for alvor kan gå igang. Med de nye
teamtrøjer bestilt er der mulighed for vi ser bedre ud på vandet end sidste
gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar