De sidste dage på egne ben
Nuyorican cafe har vi til gode til næste gang, vi er i San
Juan for vi valgte istedet at pakke tingene om aftenen og køre tidligt næste
dag. Grunden til det – En af verdens højeste ziplines. Det var vildt, noget af
en oplevelse. At hænge 100 meter over en stor kløft var både
grænseoverskridende og fedt. Så især når den foregår kl. 9 om morgenen. De 1,5
km. turen over kløften varede, var den tidlige
køretur værd.
De efterfølgende dage blev brugt i Fajardo sammen med Per og
Essex Girl. Vi brugte timerne på at få hende gjort klar til afgang. Klar til at
resten af besætningen skulle ankomme d. 1. Vi har blandt andet været i masten
begge to, været hele vandlinjen rundt med svamp og børste og meget andet
dæksarbejde.
Ud for Fajardo ligger der en ø, der hedder Culebra. På
nordsiden af øen, gemt mellem palmer, bakker og en lille indsø ligger Flamengo
Beach. En af Caribiens bedste strande. Den måtte vi besøge.! Efter en forsinket
afgang mod øen, kom vi endelig derover kl. 17. Culebra bød på en rigtig god
strand, og rigtigt gode drinks. Vi sov ikke mange timer i det lejede
hotelværelse. Da hovedet ramte puden, blev lyset for alvor slukket. Vi er gode
til at stå tidligt op, så hvorfor ikke stå op kl. 6, for at tage den første
færge kl. 6.30 og møde resten af besætningen for derefter at afsejle Fajardo
mod St. Thomas.
En besætning bestående af 10 gæve mandfolk. Så det skal nok
blive en god tur ud til St. Martin og tilbage igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar