Barracuda, nye ansigter og Guadeloupe

Barracuda, nye ansigter og Guadeloupe

Der er sket mange ting siden sidst. En ting er sikkert, der sker noget hele tiden. Vi sejler fra den ene lækre og spændende ø, til den anden. Vi lever på båden og mottoet en pige i hver havn, er ved at brænde sig fast på nogle af os.

Til dem der var ombord på Essex Girl før, under og efter Heineken Regattaen, så vil Mathias og jeg sige mange tak for tiden ombord. Vi har nydt det. Det er svært sammenligneligt med noget andet. Tak for turen. :-)

Mens vi har været fraværende på bloggen, har tiden ikke stået stille. Vi har blandt andet flyttet os fra St. Maarten til Guadalupe med pit stop i Fajardo. Vi har mistet nogle besætningsmedlemmer og fået to nye. Vi har været tilbage på Puerto Rico, for at hente et storsejl og proviantere. På vejen fra Puerto Rico fik vi halet en Barracuda ombord. Så Jan er stolt for tiden. En ordentlig børge på en meters penge. Den ser ond ud, sådan en Barracuda, når man kommer tæt på, men den smager rigtigt godt, når den bliver vendt i æg og mel og friturestegt. Det er noget der virker. 

 

Vi har sejlet i 40 timer for at komme frem til St. Barthelemy. Et sted vi sent glemmer, på grund af den fantastiske natur på øen. Der er ikke 500 meter på øen der er vandret. Det er stejlt op og stejlt ned igen. Det er et lækkert sted at løbe, omend et meget hårdt sted at løbe 8 km. Der var god stemning på kajen og ikke mindst en rigtigt god udsigt fra båden og ind på land. Et sammensurium af fede amerikanere, rige franskmænd og deres døtre. Der var noget for enhver smag at kigge på. St. Barthelemy er ikke et sted for nærrigrøve. Det er her de store motorbåde ligger til kaj. Det er her, ned til kajen, der ligger en Louis Vuitton butik med en hænge køje til salg. En hængekøje til 26600 euro! Det er også stedet, hvor svenske gadenavne hænger side om side med franske og hvor vi drenge fik noget af en oplevelse om aftenen. Masser af fest og ballade krydret med 17 Gin Fiss drinks plus det løse. Vi havde det stramt om morgenen – det kan jeg godt fortælle jer. Michael fik snakket med Ulrik i den store telefon efter en halv time til søs. Vi så ham ikke før dagen efter om efter middagen. 

 

Det er mørkt. Skroget og båden krænger 30-40 grader. Vandet sprøjter ind over rælingen. Det falder som kaskader ned over lugen, ruffet og dækket. Kortbordslugen bliver klappet i prompte, men for sent. Vandet strømmer ned gennem lugen. Jan brøler ”NEJ!” smækker den i med det samme. Det er mørkt, men månen skinner ned over dækket. Den lyser dækket op og vi ser som var det dag. Bølgerne er store og vinden er god. Vi skyder en god fart. Så Guadalupe er ikke langt væk, men der er stadig mange sømil. Meget langt. Maden er klar. Idag står den på stuvet hvidkål med pølser og bacon. Det er lækkert. Dog er bølgerne høje og kun fem ud af syv skal have. Michael sover under dæk, ramt af søsyge og tømmermænd. Torben er kun ramt af søsyge. Os andre – vi spiser gladeligt.

 

Her i eftermiddagssolen bliver der fortalt vidt og bredt omkring livet oppe i byen, på havnen. Vi har leget turister idag og set hovedstaden på Guadalupe. Imorgen skal vi op på toppen af en aktiv vulkan. 

Det bliver uden tvivl en oplevelse. Det samme gælder når Jan fortæller historier om oplevelser han har haft. De bliver altid bedre og bedre jo lavere solen står på himlen. Et er sikkert. Når citatet; ”Jeg kan godt lide de franske øer, de

er meget smukke og har en utrolig stram røv”, indgår så er niveauet lagt og vi er alle færdige af grin.

Så vi ser frem til nye oplevelser ombord på Essex Girl. Der er ikke megen komfort, men vi kompensere ved at have det rigtigt sjovt hele tiden. Selv når vejret bliver hårdt og bølgerne høje.