onsdag den 26. februar 2014

Endelig på farten!



Endelig på farten!



Efter 30 timer på farten fra Danmark til Puerto Rico er vi nu nået frem og er begyndt at komme at vende os til livet her i Puerto Rico. Efter to timers ventetid på startbanen i Frankfurt kom vi endelig afsted. Man møder mange spændende mennesker på et fly over Atlanten. Vi havde fornøjelsen af 40 ortodokse jøder, der med bøn, specielle madvaner m.v. gjorde turen ret anderledes end forventet.

Vi har på to dage oplevet mere end de fleste krydstogtgæster når på en uge. Vi har fået en på opleveren efter kun to dage i San Juan.



Første dagen efter ankomsten blev brugt på at finde El Morro og San Cristobal. Fæstningsværker der gennem tiden har været med til at beskytte den vigtigste havn i den nye verden. Imponerende er de, fæstningerne, hvis mure rejser sig mere end 15 meter i højden. Og næsten det samme i tykkelsen. Det er vildt at tænke på, at disse kolosser har stået der i mere end 300 år og at de er bygget med håndkraft.


De mange små gader i den gamle bydel er smalle og giver en helt speciel stemning, som om at der rundt om hvert gadehjørne kan gemme sig en ny spændende restaurant eller oplevelse der bare venter på at blive opdaget. Sidst på dagen fandt vi med bus, vejen ud til et gigantisk indkøbscenter. Vi kunne ikke rigtigt begribe at tøj, sko og andre ting var så billige. Det bliver farligt når vi kommer til San Juan igen.

 Hen under aftenen fik vi endelig mødt Per Tidlund, en af de andre gaster ombord på Essex Girl. En helt igennem god fyr, der gerne ville med på opdagelse. Derfor besluttede vi at tage til El Yungue Rengskov dagen efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar